Vil du være del af et stærkt projekteringsteam - styre dine egne projekter - udvikle dig selv - og flytte en tegnestue?
Vi søger en bygningskonstruktør med minimum 3-5 års erfaring, der gennem projektering - og gerne ledelse - af spændende projekter, vil være med til at rykke tegnestuen mod nye højder.
Hos Norconsult Arkitektur i Aarhus bliver du del af en dynamisk og levende hverdag med godt humør, alsidige opgaver og høj faglighed i et fantastisk team af dygtige bygningskonstruktører og arkitekter. Du vil komme til at arbejde med fagligt udfordrende og spændende projekter, og gerne i en styrende rolle som projektleder på større projekter. Du vil få tildelt dine egne projekter og derfor forventer vi, at du tager ansvar og kan arbejde selvstændigt.
Vi arbejder med en bred pallette af projekter fordelt over hele landet – Typisk større projekter og udviklingsopgaver indenfor områderne bolig, butik og mixed-use i størrelsen 5.000 - 20.000 m² og ofte for faste kunder. Det gode samarbejde vægter højt for os. Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv, og vi værner om dem.
Vi tilbyder en stilling i et kreativt miljø, hvor der er stor frihed og stor indflydelse på din egen og tegnestuens udvikling. Vi er en mindre organisation med fokus på det nære, på fællesskabet og det gode sammenhold.
Kvalifikationer
Vi tilbyder
Ansøgning
Har du lyst til at blive en del af vores hold, så send ansøgning og CV til afdelingsleder Rasmus Sørensen på personaledk@norconsult.com (skriv Aarhus i emnefeltet).
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og gerne pr. 01.02.2023. Samtaler afholdes løbende. - Vi glæder os til at høre fra dig.
Norconsult Arkitektur er del af Norconsult A/S, som er en arkitekt- og ingeniørvirksomhed med omkring 380 engagerede medarbejdere i Danmark i alt, heraf ca. 170 arkitekter. Vores tegnestue i Aarhus fungerer som sin egen lille 30-mands enhed, hvor der er plads til den enkelte og hvor nærvær og sammenhold er en vigtig del af hverdagen. Vi arbejder i en flad struktur med tæt kontakt til hinanden og til vores bygherrer. Vi er en medarbejder-ejet virksomhed, og vi tager altid udgangspunkt i det enkle og den enkelte.