white background for slider
Fjordbrynet - Bygherrerådgivning (Visualisering af AART for PFA)
Projektet er beliggende i Kolding.
Som led i PFA’s boligstrategi med flere boligejendomme fordelt over hele landet har PFA investeret i en byggegrund i Kolding.
Boligerne opføres på en attraktiv beliggenhed direkte ud til Kolding Fjord, tæt på fredskov, grønne områder, Kolding centrum og den kommende nye bydel Marina City.
Der opføres fire tårne med i alt 208 lejligheder, med fælles tagetage og direkte udsigt over fjorden.
Boligernes størrelse går fra 2,5-værelser på 80m2, til penthouselejligheder i to etager på 120-180m2 fordelt over fire værelser eller derover.
En tredjedel af de 208 boliger sælgs som ejerlejligheder, og resten bliver lejeboliger. Der etableres fælles tagetage med orangeri med udsigt over fjorden.
Der er virkelig brug for boliger i Kolding de kommende år, så det er et godt tegn for byen, at PFA involverer sig så markant i byudviklingen.
Norconsult Arkitektur har haft rollen som bygherrerådgiver og varetaget PFA’s projektmæssige og økonomiske interesser.
 

Fjordbrynet

PFA har investeret i en byggegrund på 20.000 m² i Kolding, hvor der som en del af handlen opføres et boligprojekt med fire tårne og 208 ejer- og leje-lejligheder. Der etableres fælles tagetage med orangeri og direkte udsigt over fjorden og Kolding by.

Fjordbrynet indgår som en del af Marina City og er tænkt som bindeled mellem by, vand og skov.

Bygherrerådgivning
I forbindelse med kontraktindgåelse har Norconsult Arkitektur haft rollen som bygherrerådgiver og varetaget PFA’s projektmæssige og økonomiske interesser. Siden har Norconsult Arkitektur deltaget på projekteringsmøderne, stået for granskning af projektmaterialet fra rådgiverne og løbende haft dialog med bygherre om afgørende spørgsmål. I byggeriets gennemførelse er det Norconsult Arkitekturs rolle at føre bygherretilsyn, økonomistyring og generel problemløsning.

  • Projekttype: Nybyggeri
  • Bygherre: PFA
  • Areal: 20.000 kvm.
  • Lokalitet: Kolding - Danmark
  • Status: Under opførelse
  • Kontakt: Hans Henrik Linde
Relaterede projekter:
Loading