white background for slider
Nybyggeri - Villa på Vedbæk strandvej.
Vedbæk ligger 20 kilometer nord for København.
Vedbæk er et kvarter under Rudsdal kommune og ligger lige ud til Øresund. Indbyggertallet i kommunen er ca. 56.000.
Det gamle hus på grunden nedrives og erstattes med en ny villa i 2 etager plus kælder.
En villa der indskriver sig naturligt i landskabet, samt tilføjer en arkitektonisk samtidsrelevans til området.
Huset fletter med sin organiske form utrolig flot ind i omgivelserne og via den østvendte terrasse er der panoramaudsigt ud over Øresund.
Transformation - Fra et forældet akitektonisk udtryk, til et lettere mere stilrent design som er tilpasset området.
Materialitet/referencer.
 

Vedbæk Strandvej

Denne villa indføjer sig i landskabet med en klar ambition om at tilføre arkitektonisk kvalitet til området. En karakterfulde korsformet grundplan med krumme indre væghjørner understreges af ydervæggenes forlængelse ud i haverummet. De vertikale skiver danner naturlige lækroge, og de markante horisontale udhæng skaber skyggefulde zoner og overdækkede arealer mod øst og syd.

Bygningens form giver en lethed i udtrykket og facadens transparens opløser det skarpe skel mellem ude- og inde. Helt indtil bygningen anlægges et terrændæk, der som et terrassebånd omkranser bygningen mod vest, syd og øst. Det svævende præg af disse er med til at understrege letheden og det horisontale præg.

Stueetagen er organiseret i en åben planløsning med lofter ført til kip. Stueetagens opholdsarealer orienteres mod Øresund og har direkte forbindelse til den store østvendte terrasse, der forenes med bygningens geometri. Mod syd åbnes stuen mod en overdækket terrasse.

I kælderplan er husets bi-funktioner lokaliseret såsom teknik, depot, badeværelser og disponible rum. Der skabes et naturligt lysindfald fra den grønne, østvendte lysgård. Fra denne etableres en ny stiforbindelse til tennisbane og badehus.

Alle materialer er valgt med omhu for at sikre et tidløst udtryk i en kvalitet, der patinerer smukt og går i samspil med de omkringliggende huse og naturen. Ydervægge udføres som isoleret hulmur i teglsten med lys filtset overflade. Tagbeklædningen er naturskifer, som har en lang levetid og patinerer smukt. Indvendige lofter udføres som akustikpuds for at sikre god rumakustik og samtidig en glat overflade uden skæmmende perforeringer. Vinduer og skydedøre har rammer i aluminium for at opnå et slankt og raffineret udtryk. Indvendige gulve udføres i brede træplanker mens gulv i skur og garage består af poleret beton. Terrassebelægning har en poleret betonoverflade og terrasseværn består af indspændt glas.

  • Projekttype: Nybyggeri
  • Enterpriseform: Totalentreprise
  • Bygherre: Privat
  • Areal: 739 kvm.
  • Lokalitet: Vedbæk - Danmark
  • Status: Under opførelse
  • Kontakt: Mads H. Lund
Relaterede projekter:
Loading